Velkommen til One by One
Hvis du har taget imod Jesus som din frelser, er du kaldet til to ting: at være en discipel og gøre andre til disciple.
Selvom det kan virke simpelt, forstår mange kristne den første del, men kæmper med den anden del. De er ikke sikre på, om dette virkelig er noget for dem og kan ikke se, hvordan det passer ind i deres hverdag med familier, børn, arbejde og meget mere.
At gøre andre til Jesu disciple er ikke kun for nogle få udvalgte – præster, evangelister, ledere eller særligt salvede. Det er for alle Jesu disciple. Og det behøver ikke at være hårdt eller svært eller ensomt.
Formålet med One by One er at udruste og hjælpe kristne med at være disciple og gøre andre til Jesu disciple på en simpel og håndgribelig måde. At tage de store koncepter og lave om til enkle trin, der ikke er for overvældende eller umulige i hverdagen. At udruste kristne til at være disciple og gøre andre til disciple med de gaver, talenter, evner og den karakter Gud har givet dem, i den verden de befinder sig i. Med støtte, opmuntring og hjælp fra andre, der er på samme rejse.
One by One udruster Guds folk én efter én, til at gøre andre til disciple, én efter én.
SENESTE OPSLAG